iPhone 4 salget er startet

I dag startede salget af iPhone 4 - dog ikke i Danmark.

iPhone 4 salget er startet

I dag er de første iPhone 4 blevet smidt over disken i USA, England, Tyskland, Frankrig og Japan.

Op til lanceringen formede der sig traditionen tro, meter-lange køer af ivrige Apple fans der ville sikre sig et eksemplar.

Flere steder havde folk ligget i kø siden starten af ugen, mens en enkelt amerikaner lagde sig i kø allerede sidste onsdag.

Nogle steder kunne man endda købe sig til en plads i køen, hvor gode pladser i køen var sat til salg til højst bydende.

Der er stadig ingen officiel lanceringsdato for Danmark, udover at det bliver en gang i juli. Men højst sandsynligt bliver det om en måneds tid –  i slutningen af juli.

Læs også:
Anmelderne hylder iPhone 4
Overblik: Alt om iPhone 4