iPhone 6c kan alligevel blive en realitet næste måned

Ved næste måneds Apple-event kan du også forvente en mindre iPhone 6c. I hvert fald hvis det står til den velinformerede Twitter-tipster, evleaks.

iPhone 6c kan alligevel blive en realitet næste måned

Apples næste store event ligger formodentligt kun en lille måned væk, og mens det er så godt som sikkert, at de største nyheder bliver iPhone 6s og 6s Plus, er det mere tvivlsomt, hvad resten af eventen vil bringe af spændende Apple-nyt.

Læs også: Apple vil lancere 3 nye iPhones denne sommer

Det kan den velinformerede og ellers pensionerede Twitter-tipster, evleaks, eller Evan Blass, dog kaste lys over. Uden at komme nærmere ind på, hvor informationerne stammer fra, mener han at vide, at Apple også afslører en ny og mindre iPhone 6c samtidig med iPhone 6s og 6s Plus.

Det bringer dermed liv i det oprindelige rygte, der lød helt tilbage til marts måned. Her var det anonyme kilder i industrien, der mente at vide, at Apple vælger at lancere tre iPhones: 6c, 6s og 6s Plus.

Læs også: Sådan kan iPhone 6C komme til at se ud

Siden da har der ikke været nogen yderligere rygter om telefonen, og derfor har forventningen været, at Apple ”kun” vil lancere de to store iPhones. Efter dagens afsløring ser det altså ud nu til at, at en ny, mindre og billigere c-variant alligevel bliver lanceret to år efter den første iPhone 5c.

Temaet er ikke slut

Der er kommet nyt i sagen. mobilsiden gik videre med historien. 10/8/2015 gik vi videre med sagen om Apple præsenterer iPhone 6s og iPad Pro om en måned – Nyheden kan læses her. Og sidste punktum er endnu ikke sat. Klik her for at se de sidste nyheder..