iPhone adgangskode kan brydes på 24 sekunder

Den autogenererede adgangskode, som iPhone benytter til opsætning af hotspot, kan brydes på bare 24 sekunder.

iPhone adgangskode kan brydes på 24 sekunder

Bruger du din iPhone som mobilt hotspot, hvor andre enheder, som eksempelvis tablets og PC´er, bliver koblet på telefonens net, så er der grund til at være forsigtig.

Tyske forskere har ifølge Techspot fundet en metode, hvor de på blot 24 sekunder kan bryde koden til de mobile hotspot.

Det hele drejer sig om de autogenererede adgangskoder, som Apple-produkterne foreslår. Koderne er sammensat af et ord og nogle tal. Umiddelbart lyder det måske ikke så usikkert, men adgangskoderne dannes kun ud fra 1.842 forskellige ord, hvoraf nogle ord bruges mere flittigt end andre.

Med den viden kunne forskerne, på helt ned til 24 sekunder, bryde koden til et mobilt hotspot.

Det er dog nemt at sikre sig bedre, ved selv at danne en adgangskode, i stedet for den autogenererede kode, som Apples produkter foreslår.

Kilde: Techspot