iPhone-agtige tilstande for ny Kindle i USA

Den nye e-læser fra Amazon, Kindle Paperwhite, er blevet revet væk på den første salgsdag og der er nu tre ugers leveringstid på den.

iPhone-agtige tilstande for ny Kindle i USA

Det er ikke kun anmelderne, som har været fuldstændig vil med den – det er kunderne også, i hvert fald de kunder der har været heldige at få fat i den nye e-læser Kindle Paperwhite fra Amazon.

Amazon måtte på lanceringsdagen melde alt udsolgt på deres hjemmeside og kan først levere den populære Paperwhite igen sidst i oktober måned. Også de fysiske butikker må kigge langt efter den nye Kindle. Det skriver Politiken.dk.

Normalt er de nye e-læsere ikke noget folk ligger i kø for at få først, som der gøres med iPhone. Men denne gang har der været en utrolig stor efterspørgsel fra start af, som også har betydet der nu er lang ventetid på at få et eksemplar af Kindle Paperwhite.

Kindle Paperwhite har baggrundslys og en ”papirhvid” baggrund, hvilket gør den utrolig behagelig og let at læse på.