iPhone kidnapper din navigation

Har du købt navigation fra Navigon på iPhone er pengene tabt hvis du skifter til f.eks. en Android-mobil som dem fra HTC og Sony Ericsson.

iPhone kidnapper din navigation

For dig som mobilbruger ligner GPS-programmet Navigon MobileNavigator til henholdsvis iPhone og Android meget hinanden, men under overfladen lurer problemerne.

Hvis du smider dine penge efter GPS-programmet til iPhone er det nemlig penge ud af vinduet, hvis du beslutter dig for at skifte telefon. 

Selvom købet af Navigon fra Apples AppStore har kostet over 650 kroner, er det ikke det samme som, at programlicensen kan benyttes på andre mobiler, hvis iPhonen sælges.

Da Navigon MobileNavigator også findes til Android-mobiler som HTC Legend eller Sony Ericsson Xperia X10, virker det ellers oplagt, blot at genanvende den licens som man tidligere har investeret i.

Navigon: Vi har en opgave

iPhone-ejerne kan ifølge Navigon godt glemme, at flytte licensen til en anden mobiltelefon.

– “I Navigon udvikler vi vores software specifikt til hver enkelt mobilplatform, netop som spilproducenter udvikler spil til hver enkel konsol. Derfor er det ikke muligt for brugeren at overføre sin software til en anden mobilplatform”, fortæller Gabriel Kjellén, landechef i Danmark hos Navigon, til Mobilsiden.dk

Efter Mobilsiden.dk har taget sagen op erkender Navigon dog, at brugerne ikke har større indsigt i mobilernes styresystemer.

Derfor vil firmaet i fremtiden blive bedre til at oplyse kunderne om problematikken.

Er låst til iPhone

Navigon fortæller videre at købet på iPhone sker via Apples systemer og at softwaren aktiveres umiddelbart efter købet.

Derfor får kunderne ikke en licenskode tilsendt.

Lidt populært kan man sige, at programmet der købes låses til henholdsvis iPhone og brugerens konto i iTunes Store.

Læs også:
Navigation fra Navigon klar til Android mobiler

Emnet følges op

Som sagen vendes og drejes, kommer der nye vinkler om emnet. mobilsiden gik et skridt videre. 17/3/2010 puplicerede vi en ny vinkel på sagen med artiklen; iPhone er mest populær i Norge – Læs her. Tjek også seneste nyt om emnet ved at klikke her..