iPhone og iPad kan hackes på et minut

iPhone og iPads kan hackes på under et minut, ved hjælp af en modificeret oplader, der kan uploade software til enhederne.

iPhone og iPad kan hackes på et minut

Forskere med speciale i sikkerhed, fra Georg Institute of Technology, har fundet en måde, hvorpå softwaren kan uploades til iOS-enheder, ved hjælp af en modificeret oplader.

Forskerholdet beretter, ifølge The Verge, at de inden for et minut, var i stand til at uploade software til en iOS-enhed.

Alle iOS-brugere er ifølge forskerne i fare for at blive hacket med denne metode, da indgrebet ikke kræver nogen brugerinteraktion og den uploadede software kan skjules fra app listen.

Som det ser ud nu, skal du dog ikke være bange for at hackere bytter din oplader ud, da den ”hackede” lader fylder noget mere, end den originale iOS-lader.

Metoden og laderen vil blive fremvist på Black Hat Security Conference i juli, hvor ”hackerne” også vil fortælle, hvad Apple kan gøre for at beskytte brugerne.