Jolla Sailfish specifikationer offentliggjort

Det mest interessante ved den nye telefon er, at den både kan køre Sailfish OS apps og Android apps.

Jolla Sailfish specifikationer offentliggjort

Selskabet Jolla, der er i gang med at færdigudvikle en ny smartphone med det MeeGo-baserede styresystem Sailfish, har på deres Facebook-side offentliggjort specifikationerne for den nye enhed.

Heraf fremgår det blandt andet, at hjernen i den nye Jolla bliver en 1,4GHz Qualcomm Snapdragon dual-core processor.

Desuden får den:
– 4,5 tommer qHD 960×540 Jolla Estrade display.
– 2GB RAM

– 16 GB hukommelse
– 8 megapixel primært kamera og et 2 megapixel frontkamera.
– Udskifteligt batteri på 2.100 mAh.

Men det mest interessante er nok, at Sailfish bliver kompatibel med Android applikationer. Det vil sige, at enheden både kan afvikle egne apps og applikationer udviklet til Android.

De første eksemplarer forventes at rulle ud fra fabrikken i slutningen af 2013, og selskabet har for øjeblikket åbnet for endnu en omgang forudbestillinger, til kunder i Finland.

Kilde: Facebook(Jolla)