Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Julegave fra Swiftkey: alle vores temaer er nu gratis

Julegave fra Swiftkey: alle vores temaer er nu gratis

En af de bedste keyboard-alternativer til Android og iOS kan blive endnu pænere at se på, med dusinvis af nye gratis temaer.

Foto: swiftkey

Holdet bag et af de mest populære keyboard-alternativer til smartphone og tablets er i gavehumør op til julen.

Har du lyst til at få Swiftkeys velfungerende tastatur med forudseende indtastning samt tegneindtastning kan du med fordel prøve app’en i denne måned.

Se også:  SwiftKey lancerer nyt intelligent Android-tastatur

Swiftkey tilbyder nemlig app’en og gratis, og som noget nyt, kan du nu få tilvalgstemaer gratis i julemåneden. Med tilbuddet introducerer selskabet samtidig nogle nye ’Vivid’ temaer der sætter ekstra kulør på din indtastning. Tidligere kostede de enkelte temaer omkring 7 kroner stykket.

Der er over hundrede temaer at vælge imellem og de kan hentes ved at installere Swiftkey og følge anvisningerne her.

Swiftkey er i dag blevet installeret på over 300 milloner enheder verden over og blev senest opkøbt af Microsoft til en pris på over halvanden milliard kroner.

Forrige artikel Næste artikel

Læs Mobilsidens debatregler her


Om brug af cookies