Jurassic World Alive er Pokemon Go med dinosaurer

Kunne du lide spillestilen i Pokemon Go, så kunne det nye Jurassic World spil være noget for dig. Jurassic World Alive er nemlig Pokemon Go med dinoer.

Jurassic World Alive er Pokemon Go med dinosaurer

For et par år siden blev Pokemon Go lanceret til Android og iOS, og var startet på noget helt uventet. Spillet tog verden med storm og alle rendte rundt og ledte efter de små nuttede Pokemons. 

Spillet var faktisk så populært, at det var den app der hurtigst tjente én millard dollars. Men nu er der et nyt spil klar i samme genre: Jurassic World Alive. Så var er du fan af Pokemon Go’s spillestil, og ikke er bange for dinoer, så kunne dette være noget for dig.

Læs også: Pokemon GO sprænger global omsætningsrekord

Introduktionen til spillet er kort, men hjælper samtidig nye spillere rigtig godt i gang. Efter tre minutters gennemgang,  forstår man de mest basale ting i spillet og er klar til, at bevæge sig ud i en verden fyldt med Tyrannosaurus og mange andre gigantiske dinosaurer.

Spillet foregår ligesom Pokemon Go i “den virkelig verden”. Dvs spillet bruger GPS og du kan følge sig selv på et kort:

Jurassic World Alive
Sådan ser kortet ud på Jurassic World Alive. Foto: Mobilsiden.dk

På kortet kan du se om der er nogle dinosaurer i nærheden, samt hvilke der er. Trykker du på en af dem, så kan man vælge at trykke på “launch” og dermed prøve at nedlægge den:

Jurassic World Alive
Hold inde, sigt, og slip igen for at skyde efter dinosaureren. Foto: Mobilsiden.dk

Det foregår sådan at man holder fingeren nede på skærmen, og slipper for at skyde på den. Som kampen udvikler sig, bliver det sværere og sværere at ramme dyret. Er du heldig får du nedlagt den. Man skal dog kæmpe imod samme type dinosaurus flere gange, før du kan tilføje den til dit hold, som du kan bruge til at kæmpe imod andre spillere med:

Jurassic World Alive
Efter endt kamp mod en dino i Jurassic World Alive. Foto: Mobilsiden.dk

Når du har fået samlet et hold på mindst fire dinosaurer, så kan du kæmpe imod andre spillere i en klassisk PVP kamp. Du kan altid gå ind på din “collection” eller samling, og se hvilke og hvormange du har. Du kan også se hvor langt du er nået til, at du tilføjer en ny dinosaurus til din samling:

Jurassic World Alive
Her kan du se hvilke dinosaurer du har samlet, samt hvilke du er igang med at samle. Foto: Mobilsiden.dk

Du kan også kreere dine egne hybrider af dinosaurer, for dermed at forbedre deres styrker og evner.

Spillet er ganske underholdende og er desuden gratis at spille. Det er både til Android og iOS. Du kan hente det her:

Hent Jurassic World Alive til iPhone og iPad her

Hent Jurassic World Alive til Android her

Læs også: Pokémon GO: Den ultimative guide med tips og tricks [TIP]