Kantløse Dell XPS 13 udkommer i hybrid 2-i-1 variant

Dells udvider deres kantløse XPS 13 familie med en hybrid 2-i-1 version

Kantløse Dell XPS 13 udkommer i hybrid 2-i-1 variant

Dell udvider deres XPS familie af laptops med de kantløse ’Infinity Display’. Modellen hedder fortsat XPS 13, men får nu 180 graders hængsler som muliggør, at laptopen også kan benyttes som tablet.

Den deler de samme materialer, som de øvrige XPS-familiemedlemmer, navnligt en konstruktion i et miks af kulfiber og børstet aluminium.

Displayet er som altid nærmest kantløs og spreder sig over 13,3 tommer. Opløsningen ryger op på enten 1920 x 1080 eller 3200 x 1800 pixels alt efter konfiguration. Displayet understøtter både touch og pen-input.

Se også:  Dell XPS 13: Kantløs og sexet bærbar [TEST]

Dell XPS 13 2-i-1
Dell XPS 13 fungerer med både touch- og pen-input. Foto: dell

Dell oplyser, at XPS 13 hybriden kan klare sig i op til 15 timer på en enkel optankning – dog lidt mindre i den højopløste version.

Bag den lange driftstid er en ny 7. generation Core processor fra Intel fra den ekstremt strømbesparende Y-serie. Grundvarianten leveres med 4GB RAM og 128GB, men den kan udstyres med op til 8GB RAM og 512GB SSD lager.

Hybridlaptopen vejer i alt 1,24 kilo og holder en profil på mellem 8 og 13,7mm. Det slanke design gør, at den klassiske USB 3.0 port nu er afløst af 2 gange USB-C, hvoraf det ene er Thunderbolt 3 kompatibelt. Lagerpladsen kan dog udvides via et micro-SD kort på op til 256 GB.

Dell XPS 13 får amerikanske debut allerede denne uge til en debutpris på 999 amerikanske dollars, svarende til omkring 7.100 kroner herhjemme.

Læs også:  Lenovo Miix 720 – ny udfordrer til Microsoft Surface Pro