Kaspersky Lab lancerer gratis web browser til Windows Phone

Vil du surfe sikkert på din Windows Phone, så kan Kasperskys nye browser være et godt alternativ til Internet Explorer

Kaspersky Lab lancerer gratis web browser til Windows Phone

Kaspersky Labs’ nye løsning til Windows Phone beskytter mod phishing, hvilket er et stigende problem på pc’er, men sniger sig også ind på mobile enheder. Ved phishing-svindel opretter kriminelle falske hjemmesider og e-mailadresser, som skal narre intetanende brugere til at oplyse personlige informationer. Ifølge en undersøgelse fra B2B International, har hver tredje internetbruger modtaget beskeder med phishing-links inden for det seneste år.

Kaspersky Safe Browser til Windows Phone forsøger at blokere links til potentielt farligt indhold. Appen modtager information om ondsindede hjemmesider fra en cloud-baserede Kaspersky database. Det gør, at så længe databasen er opdateret om nye phishing-sider, så bliver de farlige sider blokeret.

Efter en kort test kan vi afsløre at browseren fint blokere farlige sider. Så browserens hovedformål er ganske fint. Dog er der en lille hage, for Kasperskys browser kan kun indlæse sider vertikalt. Man kan således ikke læse hjemmesider på langs eller horisontalt om man vil.

Læser du ofte Jyllands-Posten eller Politiken vil du dog opleve at browseren hakker. Mange andre hjemmesider har dog ikke disse problemer, så om det er JP/Politikens-sider som er potentielt farlige kan man kun gisne om.
Disse småfejl et er en skam, for browseren virker til at være ganske hurtig og er ganske brugervenlig.

Vil du gerne beskytte dig selv mod phishing, voldeligt eller pornografisk indhold, så er Kasperskys Webbrowser anbefalelsesværdig.

Du kan hente browseren her

Screenshot af det første man ser når browseren starter.