Kazam satser på udvidet kundeservice og gratis skærm-udskiftning

Kazam vil lægge vægt på mere end blot smartphones, deres fokus er også på den efterfølgende service.

Kazam satser på udvidet kundeservice og gratis skærm-udskiftning

Kazam går benhårdt efter konkurrenterne med prisbillige smartphones i en høj kvalitet, men det er ikke det eneste konkurrenceparameter de satser på – også servicen er i højsæde.

 – Kazam melder sig klar på mobilmarkedet

Alle modellerne leveres med et års garanti på udskiftning af skærmen, dog har kunden ”kun” ret til én gratis udskiftning, inden for det første år fra købsdatoen.

Men dette er ikke nok, for Kazams supportteam sidder også klar med servicen ”Kazam Rescue”, der i al sin enkelthed går ud på, at de kan få fjernadgang til telefonen og dermed kan være behjælpelige med alt lige fra opsætning til diverse problemstillinger. Kunden skal dog give lov til, at Kazams supportteam må få adgang til deres telefon.

Mere end halvdelen af de telefoner, som kommer på værksted fejler ikke noget. Det er dette Kazam forsøger, at tage i opløbet ved at yde denne support.

Skal din Kazam-telefon alligevel forbi et værksted, så må en reparation ikke tage mere end 72 timer på værkstedet, det oplyser Kazam ved præsentationen af deres nye smartphones.

Læs også:
 – Historien om Kazam