Køb ind i bussen med din mobil

Til næste år kan du købe dagligvarer i den offentlige transport ved at scanne QR-koder med mobilen.

Køb ind i bussen med din mobil

Du har måske bemærket, at der i 2011 er dukket flere og flere små firkantede QR-koder op på alt fra dagligvarer, reklameplakater til
ugeblade og aviser. Scanner du de små koder med din smartphone, kan du blive ledt ind på en hjemmeside om et produkt eller downloade en app fra App Store og Android Market. Og der er mere godt i vente i 2012 med mobilscanning, skriver firmaet Scanbuy, der har speciale i QR-koder i en pressemeddelelse.

For i 2012 hopper danske supermarkedskæder med på mobil-scan-vognen, så du i store dele af den offentlige transport vil få
mulighed for at scanne annoncer og bestille nogle af de mest almindelige dagligvarer, når du kører til og fra arbejde.

Jesper Stuhr som er Direktør i Scanbuy Danmark udtaler i pressemeddelelsen:

 – “Vi får væsentligt flere kreative eksekveringer at se i Danmark i 2012, såsom indhold der inspirerer til nye spændende måder at bruge virksomhedens produkter på. I Østen er det f.eks. helt normalt at de store supermarkedskæder tilbyder kunderne at købe de mest almindelige dagligvarer i den offentlige transport. Det foregår ved at forbrugeren scanner annoncer, hvorefter varerne i
korte intervaller bliver sendt hjem til dem. Det kommer til Danmark i 2012”, slutter Jesper Stuhr.

I 2011 var den største brug af QR-koder muligheden for at download apps, og Bryggerierne stod for 10% af QR-brugen. Vi glæder os til at se, hvad QR-koder kan gøre for os i 2012 udover at købe mælk på vej hjem fra arbejde – hvad vil du gerne bruge QR-koder til?