Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Kommende Huawei-chipset bliver 50 procent hurtigere end det nuværende

Kommende Huawei-chipset bliver 50 procent hurtigere end det nuværende

Rygterne om Huaweis kommende chipset florerer allerede, og noget tyder på, at det bliver det hidtil kraftigste på markedet.

Foto: Huawei

Tilbage i september afslørede Huawei deres Kirin 990-chipset, og allerede nu florerer rygterne om næste chipset fra den kinesiske producent. Ifølge personer med indgående kendskab til udviklingen hos Huawei, får det kommende chipset navnet, Kirin 1020.

Læs også: Huawei P40 ser ud til at få buet skærm

Chipsettet, der i øvrigt har fået kodenavnet, Baltimore, kommer angiveligt med en betragtelig opgradering. Det forlyder nemlig, at Kirin 1020 bliver hele 50 procent hurtigere end sin forgænger.

Huawei Mate 30 Pro blev lanceret med Kirin 990, som også blev introduceret i samme måned.
Huawei Mate 30 Pro blev lanceret med Kirin 990, som også blev introduceret i samme måned.
Foto: Huawei

Opgraderingerne fra Kirin 980 til Kirin 990 drejede sig primært om strømbesparelse og 5G-kompatibilitet. Men takket være 5nm-processen, og de nye ARM Cortex-A78-kerner, ser Kirin 1020 ud til at blive det mest kraftfulde chipset til dato.

Læs også: Test: Huawei Nova 5T - Meget mobil for pengene

Kirin 1020 ser desuden ud til at blive det eneste chipset, der bruger Cortex-A78-kernerne. Til sammenligning bruger Kirin 990 Cortex-A76-kerner, mens det kommende Qualcomm Snapdragon 865 gør brug a Cortex-A77. Dermed ser det ud til, at næste års flagskib fra Huawei, Mate 40 Pro, kommer med det mest kraftfulde og mest energibesparende chipset nogensinde. Faktisk peger flere analytikere på, at Kirin 1020 bliver så kraftfuldt, at konkurrenterne først indhenter Huaweis chipset i 2021.

Lige nu er det selvfølgelig stadigvæk bare rygter, og der er lang tid til Huaweis årlige afsløring af næste chipset, der som regel ligger i september.

Forrige artikel Næste artikel

Læs Mobilsidens debatregler her


Mest kommenterede

kommentarer

Om brug af cookies