Kommentar: ZN5 vs. C905i vs. N82

Mobilkameraet har udviklet sig, og nu har markedet fået en rigtig spændende dyst mellem Motorola ZN5, Sony Ericsson C905i og Nokia N82.

Kommentar: ZN5 vs. C905i vs. N82

Helt tilbage i 2002 offentliggjorde Nokia den første mobiltelefon med indbygget kamera; 7650. Med VGA-opløsning satte Nokia gang i en ny udvikling af mobiltelefoner, og nu er kameraet blevet en af de væsentligste funktioner i mobilen.

Siden 7650 har Nokia haft en godt forspring til konkurrenterne, hvor N73 og N95 blandt andet også satte en milepæl indenfor mobilkameraer. Men Sony Ericsson har også blandet sig, først med K800i og senere med K850i, som dog ikke har kunne følge med Nokias N82, som indtil videre ligger nummer ét.

De tætteste konkurrenter Sony Ericsson og Motorola har til gengæld nu taget et skridt længere frem i kameradysten, og Nokias besiddelse af tronen ser ud til, at være i fare.

Mens Nokia har været afhængig af Carl Zeiss for god kameraoptik, er Sony Ericsson gået egne veje og skabt Cybershot-serien med C905i som flagskib. Motorola har netop fremvist det første resultat af et samarbejde med Kodak; ZN5.

Megapixels og billedprocessorer

Sony Ericsson tog en kommerciel føring med offentliggørelsen af otte megapixels i C905i. Det er det højeste antal megapixels på den europæiske mobilscene, og vil bestemt være svær at toppe. Nokia N82 og Motorola ZN5 ligger et stykke under på fem megapixels.

Men det er nu heller ikke det vigtigste – det er derfor føringen kun er kommerciel. For forbrugeren er megapixels blevet synonym for kvalitet, og det skal man passe på med. X-faktoren i mobilkameraet er nemlig noget helt andet.

Billedprocessoren i mobilkameraet er den del med størst betydning for kvaliteten. Det kan godt være Sony Ericsson kan diske op med otte megapixels, men det er billedprocessoren der skal håndtere dem, så ansvaret ligger altså her.

Her kommer Motorolas samarbejde med Kodak til nytte. ZN5 benytter nemlig Kodaks Perfect Touch-teknologi, som ser rigtig lovende ud. En teknologi, som har gjort det muligt, at gemme billeder i original TIFF-format, som er et uredigeret format modsat til JPEG, som allerede ved billedtagning bliver komprimeret ned.

Men men men…

Sony Ericsson har også udstyret C905i med en helt ny billedprocessor. Hvor vidt denne bliver en succes er dog ikke sikkert endnu. Noget tyder i hvert fald på, at Sony Ericsson ikke har den helt klar, da Mobilsiden.dk erfarede til den globale lancering, at C905i ikke kunne tage billeder med otte megapixels endnu.

Uanset hvad, så får Nokia N82 kamp til stregen, når ZN5 og C905i kommer på hylderne. Positivt er det, at der nu er tre producenter, som ligger kræfter i udviklingen af mobilkameraet. Det kan kun komme til gode for forbrugerne.

Mobilsiden.dk ser frem til, at teste de tre modeller mod hinanden, når de er blevet helt færdigudviklet. Følg med her på siden…

Seneste nyt om Mobiltelefon

Meget er sket siden vi kørte artiklen. mobilsiden fandt det relevant at følge op på temaet. 23/6/2008 puplicerede vi en ny vinkel om temaet med artiklen Teenagerne har de nyeste mobilerKlik her og læs videre.. Seneste nyt om temaet finder her.