Kommer Nokia N82 onsdag?

En mystisk nedtælling er dukket op. Måske præsenteres Nokia N82 på onsdag.

Kommer Nokia N82 onsdag?

Der spekuleres massivt på nettet lanceringen af en Nokia N82, som er udset til at efterfølge den populære Nokia N95.

I lighed med N81, er der nu dukket en countdown-timer op. Timeren findes på Nseries.com, Nokias præsentations-side for produkter i N-serien. Nedtællingen når nul kommende onsdag (14. november 2007) klokken 13.00 dansk tid. Se tælleren, klik her!

Produktet er ret spændende. 5 megapixels med autofokus, linse fra Carl Zeiss og Xenon flash (rigtig blitz), er nogle af hovedpunkterne. Andre spændende features er trådløst netværk, Turbo 3G samt 3,5 mm stik til hovedtelefoner. Styresystemet er S60 (tredje udgave feature pack 1).

Hvis produktet eksisterer, som andet end rygter, bliver det spændende at se, om den i sin fysiske udformning er bedre end N81, der på dette område skuffer fælt.

Mobilsiden.dk følger sagen.

Læs også:
 – Rygter: Nokia N82 på vej? Fem mp kamera?