Kommer Sony også med en Nexus-enhed?

Billeder af en Sony smartphone med Google logo og rent Android software er blevet lækket. Er det en Nexus mobil?

Kommer Sony også med en Nexus-enhed?

Vi har allerede stiftet et mindre bekendtskab med LG’s lækkede Nexus-mobil der forventes annonceret inden længe, men nu er Sony tilsyneladende også på vej med en Nexus-enhed.

 – Er dette billederne af en Nexus smartphone fra LG?

Ifølge billeder der er blevet lækket på Xperiablog.net, kunne meget tyde på at Sony også vil have et samarbejde med Google, om at levere en Nexus smartphone i form af Sony Nexus X.

Billederne viser en sort smartphone med et Google logo på bagsiden, og intet tegn på Sony’s eget Xperia logo.

Derudover ser softwaren ud til at være en ren Android-version, måske endda Android 4.2.

Tidligere rapporteringer fra diverse tech-sider har antydet at der kan være flere Nexus-modeller på vej i dette efterår, LG og Sony kan nu være heriblandt.

 – Får vi en LG Nexus telefon den 29. oktober?

Der er desværre ikke blevet lækket nogle specifikationer sammen med billeder, men indtil da kan i nyde synet af mobilen herunder.

Sony Nexus X
Sony Nexus X (Foto: Xperiablog.net)

Læs også:
– Nexus 7 – værd at købe? Oplev den her
– Google Nexus 7 – din næste tablet? (produkttest)
– Officielt: Google frigiver Android 4.1.2