Kommuner vil have dækning i sommerhusområder

De kommende licenser til LTE i 800 MHz områder skal sikre mobildækning i sommerhusområder, mener flere kommuner.

Kommuner vil have dækning i sommerhusområder

Borgmesteren for Ringkøbing-Skjern kommune, Iver Enevoldsen, har på vegne af en række kommuner med mange sommerhuseområder skrevet til erhvervsminister Ole Sohn og bedt ministeren sikre bedre mobildækning. Det skriver DR.dk

Kommunerne vil have ministeren til at sikre bedre mobildækning i deres sommerhusområder, og de er meget utilfredse med, at statens licenskrav til de nye 800 MHz LTE frekvenser ikke indeholder krav om dækning i sommerhusområder.

– “Vi ved, at fremtidens turister også har brug for de faciliteter, så man skal have det med. Udbuddet går jo i en 22-årig periode, så det er vigtigt at have fokus på det nu,” siger Iver Enevoldsen til DR.dk