Koncept: Klaptelefon med touchscreen

Plica er navnet på et spændende designkoncept, der består af en touchscreen, der kan klappes sammen.

Koncept: Klaptelefon med touchscreen

Til tider ser vi nogle tossede, men også spændende mobiltelefonkoncepter. Plica er et designkoncept, som slet ikke ser så skidt ud.

Når Plica er slået sammen, er den en helt almindelig mobiltelefon. Men så kan den åbnes, lidt ligesom en Communicator fra Nokia. I stedet gemmer konceptet bare på to sammenhængende touchscreens, der danner én stor skærm.

På den måde får brugeren en almindelig mobil, samt en udfoldelig PDA. På billederne af Plica ser størrelsen og tykkelsen ikke ud til, at være synderligt påvirket af skærmene.

Samsung har tidligere vist et lignende design, og generelt leger mange producenter med tankerne om en ny type klaptelefoner.