Konfi-penge går til smartphones

De nyslåede konfirmander bruger i stor stil deres pengegaver på en ny mobil, der helst skal være en smart én af slagsen.

Konfi-penge går til smartphones

Den netop overståede konfirmations-sæson har betydet en markant stigning i salget af smartphones.

Teleselskaberne melder om et ekstra stort salg af smartphones til de unge i konfirmationstiden.

– “Vi har kunnet se et massivt boom i salget af smartphones lige før og efter konfirmationerne. Unge under 18 år er de mest innovative og nysgerrige brugere af ny teknologi, og smartphones er for alvor ved at overtage pladsen fra pc’en som de unges foretrukne kommunikationsform. Derfor er det helt forventeligt, at vi ser boomet nu,” siger mobildirektør Christoph Nørgaard fra TDC.

TDC har oplevet en stigning i salget af smartphones fra omkring at udgøre tre til seks procent af det samlede salg af mobiler til i april og maj at udgøre henholdsvis 19 og 20 procent.

Telia og Telenor melder også om en stigning af slaget af mobiler der koster over 3.000 kroner til de unge

De unge vil være med på moden

Ph.d. Tessa Gjødesen fra Institut for Marketing og Management på Syddansk Universitet forklarer det stigende salg med, at det er vigtigt for de helt unge forbrugere at være online hele tiden.

– “Helt ned i 5.-6. klasse snakker de om det, når der kommer en ny mobiltelefon på markedet. De kender funktionerne ned til mindste detalje, og der er ingen tvivl om, at teknologiske finurligheder har stået højest på konfirmandernes ønskeliste i år. De er first movers,” forklarer Tessa Gjødesen, og tilføjer:
– “Unge kan se nytteværdien i et produkt, der gør dem mobile og uafhængige af en stationær computer. Netværket i de sociale medier på internettet er næsten lige så vigtigt for dem, som det virkelige, så derfor vil de gerne kunne være online hele tiden.”

Det videre forløb i sagen

Siden denne artikel er der kommet nyt i sagen. mobilsiden har holdt fast i temaet. d. 10/5/2010 fulgte vi historien op med artiklen; Nummer ét i verden på smartphones er… – Artiklen kan du læse her. Få også seneste nyt om temaet her..