Kun få danskere kender til 4G-LTE

4G-LTE produkter er snart på vej i de danske butikker, men danskerne ved ikke hvad teknologien betyder.

Kun få danskere kender til 4G-LTE

Nokia, Apple, Sony og Samsung er blandt de producenter der snart er klar med 4G-LTE produkter i de danske telebutikker.

4G-LTE vil give danskerne hurtigere internet på farten, teoretisk helt op til 100 Mbit/sek. Men en stor del af danskerne ved slet ikke hvad 4G-LTE er.

I en undersøgelse foretaget af TNS Gallup, for Samsung i Danmark, viser det sig at hele 43 procent af de mere end 1.000 adspurgte danskere, ikke ved hvad 4G-LTE er.

Undersøgelsen viser samtidig, at kun 13 procent af deltagerne, kan kende forskel på 3G og 4G-teknologien.

Selvom de mange adspurgte ikke ved meget om 4G-LTE, så ønsker hele 56 procent alligevel at teknologien er i deres næste smartphone eller tablet.