Kunderne er mest tilfredse med nye teleselskaber

Telekunderne mest tilfredse med de mindre og små teleselskaber. De gamle etablerede klarer sig dårligt.

Kunderne er mest tilfredse med nye teleselskaber

Danskere er gode til at brokke sig over alt, og når det kommer til teleselskaber, så brokker vi os i stor stil over de gamle og etablerede selskaber, som har produkter vi ikke forstår.

Avisen 24timer har sammenlignet mere end 22.000 bedømmelser på Trustpilot.dk, af de 12 førende mobilselskaber i Danmark,

Forbrugere kan på Trustpilot.dk anmelde alverdens virksomheder, og ud fra disse, er avisen nået frem til konklusionen der hedder ”De gamle selskaber får ris, de nye får ros”.

Telenor er det selskab af de ”gamle”, som klarer sig bedst – og Telmore er det bedste af discountselskaberne, og opnår dobbelt så god bedømmelse, som TDC får.

-”Discountselskabernes strategi er ”no bullshit” – få gebyrer, ingen dikkedarer og enkle produkter, som kunderne kan lide,” det forklarer teleanalytiker John Strand om forskellen selskaberne imellem til 24timer.

-”Og de gamle selskaber sælger avancerede teleprodukter, som kunderne ikke forstår og derfor brokker sig over. Desuden døjer de på Trustpilot med en række gamle anmeldelser, der trækker dem ned,” fortsætter han.

Kilde: Epn.dk