Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Læk: Razer-mobilen får 120Hz display

Læk: Razer-mobilen får 120Hz display

Teleselskabs hjemmeside afslører, hvad gamer-mobilen fra Razer vil byde på.

Foto: Slashgear.com

Når gaming-selskabet Razer i morgen springer ud som mobilproducent, vil den byde på en unik funktion til gameren: et 120 Hz display. Det kan læses ud fra den britiske netbutik ’3G’’s hjemmeside, hvor flere af nøglespecifikationerne er listet.

Displayet bliver hovedattraktionen: et 5,72” IGZO LCD-display, som modsat eksisterende movildisplays får en refresh-rate på 120 Hz, det dobbelt af hvad der i dag findes i mobildisplays. Displayets opløsning er ikke opgivet, men den dokumenteres som havende en rig ’WCG’-farvepalette. Andetsteds er selve opløsningen rygtet til at være Quad HD.

Det lovende display akkompagneres af to frontvendte THX-certificerede stereohøjtalere med Dolby ATMOS teknologi ombord.

Et enkelt grovkornet foto af telefonen røber samtidig, at Razer vil fortsætte med samme designsprog som kendetegnede den Razer-opkøbte mobilproducent, Nextbit, og dennes karakteristiske kantede design.

Se også:  Her er det første billede af Razers smartphone

Screenshot fra 3g.co.uks hjemmeside
Screenshot fra 3g.co.uks hjemmeside
Foto: 3g.co.uk

Kæmpebatteri og kvikopladning

Under sit rektangulære ydre, vil Razer-mobilen gemme på et kæmpemæssigt batteri på 4.000 mAh, der hurtigt kan oplades via Qualcomms Quick Charge 4+ teknologi.

Performance-mæssigt er mobilen spået til at matche årets toptelefoner i Android-verdenen, med en Snapdragon 835 octa-core parret op med hele 8GB RAM.

Kameraer på bagsiden bliver der to af, et vidvinklet et på 12 megapixels med f/1,75 optik samt et telekamera på 13 megapixels med f/2,6 optik. Sammen vil de sikkert kunne give portrætfunktioner såsom simuleret bokeh i stil med iPhone 8 Plus.

Læs også:  Første specs ude: Razer-mobilen bliver et muskelbundt

Debut i morgen

Hvad Razer-mobilen kommer til at koste er endnu, men det vil sandsynligvis blive røbet i morgen ved et dedikeret launch-event i London. Følg med her på mobilsiden.dk, hvor eventet vil blive fulgt live.

Læs også:  Razer afslører sin første smartphone 1. november

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Om brug af cookies