Læk: Sådan bliver HTC Ville C

En kilde hævder at kende specifikationerne på en ny HTC-smartphone, der beskrives som en billigere udgave af One S. Se dem her.

Læk: Sådan bliver HTC Ville C

For et par dage siden kunne Mobilsiden.dk berette om en ny smartphone fra HTC kaldet Desire C. Nu ser det ud til, at der er endnu en ‘C’-mobil på vej.

En kilde hævder således over for briefmobile.com at være i besiddelse af en oversigt, der viser specifikationerne for en kommende HTC Ville C. Dette skulle i bund og grund være en billigere udgave af HTC One S.

Der er ingen meldinger om målene, men Ville C er angiveligt “ultra slim”. Skærmen er en 4.3″ qHD af typen AMOLED, og der er 16GB intern lagerplads og 1GB RAM.

Processoren er Qualcomm dual-core MSM8260 S3, som er listet til 1,7 GHZ, men ifølge kilden er der tale om fejl. Der skulle have stået 1,2 GHZ.

Kameraet skyder billeder med otte megapixels, og video kan optages i 1080p (HD).

Styresystemet vil være Android 4.0 med en ny 4.5-ugave af HTC’s egen Sense-brugerflade lagt henover.