Lækket: Windows Phone 8.1 bringer nyt look til Start-siden

Nye billeder bekræfter at den ventede opdatering til Windows Phone forbedrer udseendet af start-siden. Se dem her.

Lækket: Windows Phone 8.1 bringer nyt look til Start-siden

Windows Phone-mobilerne har begrænsede muligheder, når det kommer til tilpasningen af Start, der er hjemmeskærmen på Microsofts mobile platform. I skrivende stund kan man, under Tema-indstillinger, vælge imellem lys og mørk baggrund, foruden forskellige farver der præger de såkaldte “Live Tiles”.

Windows Phone 8.1 byder på nye swype-tastatur (Video)

Det er altså kun på låseskærmen, at man har mulighed for at placere det obligatoriske billede af kæresten, men det er snart saga blot. Lækkede billeder bekræfter nemlig, at Start-siden får sig et gevaldigt løft med opdateringen. Det skriver WindowsblogItalia via phoneArena.

baggrund Windows Phone 8.1
Billede: Sådan ser baggrunden med Windows Phone 8.1 måske ud.

Billederne indikerer, at Microsoft tilsyneladende beholder den nuværende “Baggrund” som her er sort. Istedet er det de animerede “Live Tiles”, som får et ansigtsløft. De gamle “Farver” er væk, og erstattet med en personlig baggrund, som unægtelig giver udseendet et mere personligt præg.

Her er notifikationscenteret i Windows Phone 8.1

Forbedring eller forvirring?

Der er ingen tvivl om, at tilpasningen for en personlig baggrund på Start-siden, er et højt ønske hos brugerne, men hvordan mon det fungerer i praksis?

Brugerfladen på Windows Phone er jo markant anderledes, end den vi i forvejen finder på iOS og Android-mobiler. For det første så bladrer man jo nedad, og siden at Microsoft bruger deres “Tiles” til at afspejle de nye baggrunde, så skal det vel være et aflangt billede på højkant der skal bruges, særligt hvis man har mange emner på Start-siden. 

Windows Phone 8.1 – her er nyhederne 

Havde de istedet valgt, at lade den sorte “Baggrund” erstatte med et personligt billede, så kunne de såkaldte “Tiles” jo glide forbi baggrunden som en slags forstørrede app-ikoner, uden behov for et særligt skalleret billede. 

Vi forventer stadig først, at 8.1 opdateringen, der går under navnet “Blue”, præsenteres officielt på Microsofts udviklerkonference d. 2. april, så meget kan selvfølgelig nå at ændre sig.

Men hvad tænker Mobilsidens Windows Phone-brugere til udseendet? Er det “Go” eller “No Go”? 

 

Kilde: WindowsblogItalia via phoneArena.