Lancering og dimensioner på ny iPad rygtet

Mere nyt er dukket op om en større iPad, som skulle se dagen lys en gang næste år og være den største hidtil

Lancering og dimensioner på ny iPad rygtet

Den er blevet kaldt iPad Pro af de fleste, men i en ny rapport bliver den kommende, større iPad kaldt for iPad Air Plus og vil dermed slægte sin smartphone-søskende på. Rapporten kommer fra det japanske blad Mac Fan.

Læs også: Flere detaljer om iPad Pro

Ud over et potentielt nyt navn, så har bladet efter sigende fundet frem til de skematiske tegninger af tabletten. Ifølge dem vil iPad Pro eller iPad Air Plus få en 12,2” LCD-skærm og have dimensionerne 305,31 x 220,8 x 7mm.

Skærmstørrelsen stemmer godt overens med de tidligere rygter omkring den, og derudover vil designet ligne det fra iPad Air 2 – dog vil iPad Pro eller iPad Air Plus have to højtalere i stedet for den ene på iPad Air.

Læs også: Sony overvejer stor tablet næste år

Den nye iPad vil ifølge Mac Fan få en ny A9-chip til at holde maskineriet i gang, og det viger fra de tidligere jungletrommer, der har nævnt den samme A8X-chip, som sidder i iPad Air 2.

Tabletten vil blive lanceret mellem april og juni – det andre vil kalde Q2 – næste år, men rapporten fra Mac Fan nævner ikke noget om en præsentationsdato.

Seneste nyt om temaet

Siden vi publicerede denne nyhedsartikel er der kommet nyt i sagen. mobilsiden fulgte op på sagen. 28/11/2014 puplicerede vi en ny vinkel om temaet med sagen; Kanonpris på iPad Air [MOBILDEAL]Klik her for den efterfølgende artikel.. Se også seneste nyt om temaet her.