Lav dine indkøb med ny applikation

Ny applikation giver dig muligheden for at gøre alle dine dagligdagskøb via din smartphone.

Lav dine indkøb med ny applikation

Danmarks største online supermarked, nemlig.com, gør det nemt for de travle danskere at gøre deres daglige indkøb. Du kan nu scanne, bestille og købe ind via mobiltelefonen – og få varerne bragt lige til døren – når det passer dig bedst.

Indkøbssedler kan snart være et historisk minde, for alt foregår efterhånden på mobiltelefonen. Alt du skal gøre er åbne dit køleskab – og scanne de varer du ønsker, kommer du i tanke om flere så ryger disse også ned i ”indkøbskurven”. Når du ikke skal bruge mere, så afsluttes købet – og varerne bliver så bragt direkte til din dør den efterfølgende dag når det passer dig.

– ”Når man handler hos nemlig.com er det fordi, man har behov for handlefrihed til at gøre sine daglige indkøb præcis, når det passer én. Om natten, om morgenen eller efter arbejde, når man slapper af med en kop kaffe. Mange kunder har efterspurgt vores nye app, fordi den fører handlefrihed ét skridt længere; gør indkøbene på farten hvor og hvornår du vil,” fortæller marketingchef i nemlig.com, Jan Møller.
 
Indholdet i applikationen er, som det kendes fra nemlig.com’s hjemmeside.

Smart feature der ikke tidligere er set

Applikationen har en ny funktion, der tidligere ikke er set i Danmark når det kommer til dagligvarer. Du kan nemlig scanne dagligvarerne med mobiltelefonen, hvorefter de ryger i ”indkøbskurven”, har nemlig.com ikke varen på lager får du det at vide, og samtidig kan du få tilbudt en lignende vare i stedet for. Det gøres ved at tage et billede af den vare du ønsker – og sende det til nemlig.com – alt sammen via din mobiltelefon.
 
– ”Hvad Onfone var for telebranchen, der er nemlig.com for dagligvarebranchen.  Om et år vil alle apps i detailhandlen formentlig have den funktionalitet, som nemlig.coms app har nu,” siger en af landets førende eksperter inden for mobile, business director, Jeppe Munksnæs, fra digitalbureauet isobar.

Applikationen er gratis at downloade, men du skal købe for mere end 400 kroner og betale for leveringen. Der umiddelbart ikke foregår andet end på Sjælland pt.

Du kan downloade applikationen nemlig.com i Google Play Store og Apples App Store.

Historien slutter ikke her

Redaktionen kunne ikke gøre andet end at følge op på fortællingen. mobilsiden gik videre med historien. 15/5/2012 fulgte vi op med en ny vinkling på emnet Hvor meget stråling afgiver din mobil – se den store liste herKlik her for den efterfølgende artikel.. Du kan læse absolut seneste nyt her.