Laveste antal klager over telefonregningen

Teleankenævnet modtog kun 323 klager i 2013, hvilket er bundrekord viser ny opgørelse.

Laveste antal klager over telefonregningen

Teleankenævnet har udgivet sin årsberetning for 2013, hvori det kan aflæses, at antallet af klager på teleområdet er faldende.

I hele 2013 modtog Teleankenævnet 323 klager, hvilket er markant færre end året før, hvor antallet af klager var på 474.

Årsberetningen viser også at sagsbehandlingstiden er blevet kortere. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2013 var på 35 dage mod 76 dage i 2012, skriver TeleIndu.dk

Det er rigtig positivt, at færre kunder finder anledning til at klage. Jeg tror i høj grad det hænger sammen med, at selskaberne er blevet gode til at håndtere de henvendelser, der kommer fra kunderne, når der er udfordringer med de produkter, der er leveret, og oftest finder teleselskabet og kunden en tilfredsstillende løsning sammen,” siger Jakob Willer, direktør i Teleindustrien.

Teleankenævnet og Teleindustrien i Danmark, satte i 2012 fokus på den klagevejledning selskaberne har pligt til at give forbrugerne, og i 2013 har Teleankenævnet registreret klager, hvor der efter nævnets vurdering ikke har været givet en fyldestgørende klagevejledning.

Opgørelsen viser, at i 29 procent af de afgjorte nævnssager, har teleselskabet ikke givet en tilstrækkelig vejledning til kunden.

I den forbindelse udtaler Jakob Willer:

Jeg har noteret mig, at der er udfordringer med at sikre, at forbrugerne får tilstrækkelig klagevejledning. Det er selvfølgelig ikke godt nok. Jeg vil tage problemstillingen op overfor selskaberne, så vi hurtigt kan få rettet op og sikret, at forbrugernes får en ordentlig vejledning, som de har krav på

Kilde: TeleinduTeleankenævnet