Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Lenovo driller med smartphone display der fylder hele fronten

Lenovo driller med smartphone display der fylder hele fronten

Kampen om en forside på smartphonen, som er hundrede procent display fortsætter. Nu driller Lenovo os med den flotte Z5 telefon

Lenovo Z5
Lenovo Z5
Foto: Chang Cheng

Lige nu ser vi mange nye telefoner med den populære eller upopulære skærmudskæring, også kendt som en "notch". Grunden til den er at producenterne gerne vil så tæt som muligt på en front, som er fuldstændig dækket af display. Men der stadig et par forhindringer dette, hvor den primære er frontkameraet. Det er nemlig svært at placere et selfiekamera på andre sider en fronten.

Vi har dog set et par kreative bud på, hvordan man kan løse det med frontkameraet.

Vi ser fx Xiaomi med et display der fylder 91.3 procent af fronten, hvilket er noget af det højeste endnu set. Ser man dog i bunden på denne telefon, så er der stadig en kant, hvori der er gjort plads til et frontkamera:

Xiaomi Mi Mix 2S
Xiaomi Mi Mix 2S
Foto: Xiaomi

Til gengæld er der ikke den famøse notch. Det ser lækkert ud. 

Men så er der også et andet bud, som er endnu mere kreativt. Vivo Apex har intet synligt frontkamera, men det er bare gemt væk. Som en snegl der kommer ud af sit hus, så popper kameraet på Apex også ud:

Vivo Apex.
Vivo Apex.
Foto: AndroidAuthority.com

Det ser lidt finurligt ud, når frontkameraet er fremme. Men når det er gemt væk, så er det en rigtig flot telefon. 

Indtil nu har disse været de to bedste bud på en kantløs mobiltelefon, men det ser ud til at Lenovo gerne vil lege med. De har nemlig drillet med deres Lenovo Z5, som ser ud til at droppe notch'en. Hvad de så gør med frontkamera, sensorer og højttalere, det må fremtiden vise.

Her ses et sketch med Lenovo Z5:

Lenovo Z5.
Lenovo Z5.
Foto: Chang Cheng

Og det første billede af noget af telefonen:

Lenovo Z5.
Lenovo Z5.
Foto: Chang Cheng

Det er desværre endnu ikke nogen specifikationer endnu. Vi glæder os dog til at se hvilke løsninger producenterne kan finde på fremover. Vores læsere er nemlig slet ikke glade for at se på en "notch".

Læs også: ASUS Zenfone 5 - En notch bedre end forgængeren [TEST]

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies