Lenovo vil indtage Danmark med tablets og smartphones

Endnu et kinesisk firma sætter turbo på det danske marked.

Lenovo vil indtage Danmark med tablets og smartphones

Lenovo har særdeles godt fat i det danske erhvervsmarked, hvor de i mange år har leveret PC’ere. Succesen skal ses i sammenhæng med, at Lenovo overtog ThinkPad-serien af bærbare PC’ere, sammen med IBMs PC-division i 2005.

Selskabet begyndte for halvandet år siden, også at rykke ud på privatmarkedet. For et år siden var markedsandelen 8,5 procent, nu er den 15 procent, skriver Berlingske Business.

Efter sommerferien sættes der yderligere turbo på. Det sker ved at sælge tablets, hybridcomputere, hvor der lægges ud i august med tre-fire produkter fra 1.000 kroner og opefter. Systemerne bliver Android og Windows.

I 2014 vil Lenovo også komme med smartphone på det danske marked, fortæller administrerende direktør for Lenovo Danmark Jørn Rønning til Business.dk.