Lenovo Yoga A12: en snedig, billig Android-laptop

Lenovos nye Yoga A12 er svær at sætte i bås. Den benytter mobilstyresystemet Android men fungerer både som tablet og laptop.

Lenovo Yoga A12: en snedig, billig Android-laptop

Lenovo gik nye veje da selskabet forrige år introducerede Lenovo Yoga Book, en hybrid af en Windows 10 maskine. Som producentens øvrige Yoga-produkter er fleksibiliteten i højsædet, da laptopen kan forvandles til en tablet eller mediemaskine når den stilles i de rette folder.

Med Yoga Book følger samtidig en digitizerpen med mange tegnfunktioner, samt et særligt touch-baseret keyboard der forstår at rette og foreslå tekst og rettelser – ligesom i softwarekeyboards.

Lenovo udvider nu konceptet med en mere prisvenlig variant, Yoga Book A12. Prisen er sænket markant med en debutpris på 299 amerikanske dollars, eller godt 2.200 kr. før moms, for en Android-version der på visse punkter byder på mere hardware. Til sammenligning koster den nuværende Yoga Book fra 3.999 kroner herhjemme.

Se også:  Lenovos ThinkPad X1 bliver slankere og vildere

Lenovo Yoga A12
Lenovo Yoga A12 kommer både i sort og lyserød. Foto: lenovo

Større og slankere

Designet på Yoga Book A12 er grundlæggende det samme som i forgængerne, displayet vokser dog en del – fra 10,1 til 12,2 tommer. Kanterne omkring displayet er dog væsentligt slankere, hvilket gør A12 kun er en brøkdel større end Yoga Book.

De helt præcise specfikationer er ikke udgivet endnu, men Lenovo oplyser, at A12’s profil er bare 5,4mm tynd der hvro chassiset er smallest. Vægten er på under 1 kilo, betragteligt mere end den oprindelige Yoga Book der kunne snige sig ind under 700 gram.

Tablet-hybriden drives frem af en Intel Atom X5-processor – ligesom den i dag regerer i YOGA Book – og der er fortsat kun 2GB RAM at arbejde med. Lagerpladsen i den billigste version er reduceret til 32GB men kan udvides via et micro-SD kort.

Et andet potentielt savn i Yoga A12 er den særlige digitizer som ikke længere understøttes i den prisreducerede A12’er.

Softwaren er Android, men krydret med nogle forbedringer fra Lenovos hånd. Interfacet hedder ’multi-tasking hybrid UI’ og forstår at tilpasse sig forskellige brugsmønstre, alt efter hvordan Yoga-tabletten er foldet ud.

Lenovo Yoga A12 får international debut den 8. februar i år.

Læs også:  Lenovo Miix 720 – ny udfordrer til Microsoft Surface Pro

Lenovo Yoga A!2
Lenovo Yoga A12 får det samme særlige touch-tastatur i bunden som de øvrige Yoga Books. Foto: lenovo

Mere om stoffet

Her får du sagens videre forløb. mobilsiden kunne ikke lade sagen ligge. 10/1/2017 kom der flere nuancer om emnet med historien om Apple arbejder på tre nye iPads til foråret – Artiklen kan du læse her. Seneste højaktuelle stof om “Tablet” finder du i denne spalte..