LG åbner applikations-butik

Nu er LG hoppet med på trenden og har fået sin egen online applikations-store.

LG åbner applikations-butik

Allerede i morgen åbner LG applikations-butikken med det opfindsomme navn LG Application Store.

Når butikken slår dørene op, er der 1400 programmer at vælge imellem, hvoraf 100 af dem er gratis. Applikationerne kan bruges på LGs telefoner med Windows Mobile, og der er programmer på 15 forskellige sprog.

I første omgang er fokus på Asien, men hen mod slutningen af året bliver LG Application Store også lanceret i Europa. Til den tid vil der være mere end 2000 applikationer at hente, lover LG.

Læs også om Windows Mobiles egen online-butik, der åbner med et begrænset udbud af applikationer.