LG begynder udrulningen af 2019 TV-modellerne

LG begynder udrulningen årets TV-modeller. Udrulningen starter USA og Sydkorea, men bliver derefter fulgt op med lanceringer i Europa, Sydamerika og resten af Asien.

LG begynder udrulningen af 2019 TV-modellerne

LG Electronics meddeler, at selskabet i løbet af ugen vil begynde leveringen af 2019 premium-tv-modellerne, som vil være avancerede modeller baseret på OLED- eller NanoCell-displayteknologi. Ifølge LG vil OLED stå for 20 procent af LGs premium-segment udbud. 

Læs også: LGs 2019 tv-modeller får AirPlay 2 og HomeKit senere

“Efterspørgslen efter OLED-tv’er forventes at vokse til 3,6 millioner enheder i år, 7 millioner enheder i 2020 og 10 millioner i 2021, hvilket vil styrke selskabets førende position inden for premium-tv yderligere” skriver LG i en pressemeddelelse.

LG OLED Z9 TV
LGs OLED Z9 88 tommer 8K TV. Foto: LG

LG skriver at årets nye OLED og NanoCell-TV vil byde på en væsentligt forbedret seeroplevelse takket være avancerede AI-funktioner, der er muliggjort gennem den anden generation af LGs intelligente α9 gen 2-processor (Alpha 9 Generation 2) og deep learning-teknologi. I løbet af året får de nye TV-modeller også en opgradering der understøtter Apple AirPlay 2 og Apple HomeKit.

“LG fortsætter med at skubbe grænserne for teknologisk innovation på tv-siden, hvilket vil være ekstra tydeligt med lanceringen af produktserien for 2019”, siger Erik Svalberg, nordisk produktspecialist for Home Entertainment hos LG Electronics og fortsætter: “Med LGs avancerede AI-funktioner vil årets tv-modeller tilbyde forbedret billed- og lydkvalitet, der yderligere forbedrer seeroplevelsen for vores kunder.”

Læs også: 24 Sony TV-modeller får Android Oreo opdatering

α9 Gen 2-processoren i LGs OLED W-, E- og C-serien giver angiveligt en bedre billed- og lydkvalitet ved deep learning-teknologi og en omfattende database af visuel information. Kombinationen af deep learning og den visuelle informations skal gøre det muligt for billedprocessoren at analysere kvaliteten af indholdskilden og bruge den bedste algoritme til at vise indholdet med enestående og realistisk kvalitet. Ifølge LG analyserer billedprocessoren tilmed lyset i miljøet for at indstille TV’ets lysstyrke for at opnå den bedste seeroplevelse. Hvor ny den funktion er, er jeg ikke helt sikker på. Mit gamle LG-TV på hjemmekontoret indstiller også selv lysstyrken, alt efter lyset i rummet.

LG ThinQ AI
Foto: LG

Den nye serie af TV fra LG omfatter 14 forskellige AI-udstyrede NanoCell-modeller i størrelser fra 49 til 86 tommer. LG skriver desuden, at udvalgte OLED- og NanoCell-modeller understøtter HDMI 2.1, som muliggør visning af 4K-indhold med en billedfrekvens på 120 billeder pr. sekund samt understøttelse af 4K high frame rate (4K HFR), automatisk lavlatenstilstand (ALLM), variabel opdateringshastighed (VRR) og enhanced audio return channel (eARC).

Læs også: Fire tv-producenter understøtter Apple AirPlay 2

2019-modellerne vil også være i stand til at tilpasse sig Dolby Vision-kompatibelt indhold, hvilket skulle sikre glimrende HDR-oplevelser. Også lyden bliver finjusteret efter indholdstype således at eksempelvis dialoger i film og TV-programmer bliver lettere at høre.

Udrulningen af LGs 2019-TV-modeller begynder i USA og Sydkorea, derefter følger LGs nøglemarkeder i Europa, Asien og Sydamerika. Priser og tilgængelighed på det nordiske marked vil blive annonceret tættere på den egentlige lancering.

Videre om emnet

Sagen har udviklet sig. Siden vi kørte artiklen er der sket mere. mobilsiden har holdt fast i temaet. 20/2/2019 vinklede vi sagen videre med en ny vinkel på temaet Samsung Galaxy S10 er officiel: Her er den – Du kan læse det videre forløb her. Tjek også seneste nyt om temaet her.