LG dropper at lancere nye smartphones hvert år

I et forsøg på at rette op på salgstalene vil LG ikke længere lancere nye topmodeller i samme høje tempo som hidtil bare fordi konkurrenterne gør det.

LG dropper at lancere nye smartphones hvert år

Smartphoneproducenter har tradition for at gøre brug af en etårig cyklus, hvor der eksempelvis kommer en ny topmodel i LG G-serien hvert forår og en ny topmodel i LG V-serien hvert efterår – men sådan skal det ikke længere være.

Den sydkoreanske avis Korea Herald mødte LG’s direktør, Jo Seong-jin, ved den årlige CES-messe i Las Vegas. Her gik snakken på den underskudsforretning, som LG’s mobilafdeling har været i nu 11 kvartaler i streg. Her fortalte direktøren om sine planer for, hvordan der skal rettes op på den blødende smartphoneafdeling.

Læs også: Avis: LG G7 afsløres midt i marts måned

Løsningen er at gå væk fra at lancere en ny topmodel på årlig basis. I stedet vil LG holde liv i sine smartphones i længere tid frem for at spytte nye modeller ud, bare fordi konkurrenterne som Samsung gør det. I årevis har LG lænet sig op ad, hvornår Samsung lancerer dets topmodeller, men sådan bliver det altså ikke fremadrettet.

”Vi vil præsentere nye smartphones, når det er nødvendigt. Men vi vil ikke lancere dem, bare fordi andre konkurrenter gør det,” lød svaret på et spørgsmål om, hvornår den kommende LG G7 bliver en realitet.

LG G7 kommer senere end normalt

Det bekræfter dermed de rygter, der florerede forleden. Her lød det, at LG har rykket lanceringen af den kommende topmodel med en lille måned. Den ventes nemlig at blive præsenteret midt i marts måned frem for sidst i februar måned, som det ellers har været tilfældet med både LG G5 og G6.

Det er endnu uvist, hvordan den ændrede smartphonestrategi helt præcist ser ud, men Jo Seong-jin giver i hvert fald udtryk for, at der fremadrettet skal holdes liv i telefonerne i både G- og V-serien i længere tid.

”Vi har planer om at bibeholde eksisterende modeller i længere tid ved, for eksempel, at præsentere flere varianter af G- eller V-serien,” lyder det fra Jo Seong-jin.

I sidste uge blev LG citeret for at ønske en rebranding af G-serien som led i at få rettet op på de dårlige salgstal. Sidenhen har et nyt rygte dog peget i retning af, at navnet på den næste topmodel alligevel bliver G7. I samme anledning udtalte direktøren også, at man ikke ønsker at læne sig op ad Samsungs lanceringer.

Opfølgning på sagen

Historien er stadig aktuel. mobilsiden gik videre med historien. 2/1/2018 kørte vi artiklen; Her er Huaweis nye smartphone, P SmartKlik her for at åbne artiklen.. Det sidste ord er ikke skrevet. Tjek seneste nyt her.