LG dropper trådløs Nexus 4 oplader

Den trådløse oplader til Nexus 4 kommer ikke på markedet i Danmark.

LG dropper trådløs Nexus 4 oplader

Da Nexus 4 blev præsenteret blev der lovet en trådløs oplader til produktet, hvilket fik teleselskabet 3 til at gå ud med en kampagne, der gav Nexus 4 køberne mulighed for at få opladeren med.

Men 3 har netop meddelt kunderne, at de når får krediteret 599 kroner på deres kommende regning.

– ”Vi kan ikke få opladerne leveret. Det har heller ikke været muligt at få en leveringsdato. Derfor får kunderne nu pengene retur”, siger kommunikationschef Stine Green Paulsen.

LG mangler svar

LG i Danmark har besluttet, at droppe den trådløse oplader på det danske marked, da baglandet heller ikke har nogle datoer klar.

– ”Vi kan ikke få svar fra vores svenske hovedkontor eller fra Google, der står for Nexus 4. Derfor har vi besluttet ikke at sælge opladeren. Vi kan jo ikke lade kunderne vente, når vi ikke kan give dem en dato,” fortæller LGs danske chef Morten Aaagaard.

Årsagen til, at LG skal have svar fra Google, vedrørende den trådløse oplader er, at det er Google der står for Nexus-produktet.