LG G Watch, G Watch R og Asus ZenWatch får ikke WiFi

Kunder som har købt et smartwatch fra LG eller Asus, kan tilsyneladende kigge langt efter WiFi understøttelse:

LG G Watch, G Watch R og Asus ZenWatch får ikke WiFi

I tirsdags fortalte vi om en stor opdatering som snart ruller ud til diverse Android Wear enheder, med i denne opdatering, er understøttelse af WiFi. Selv om ens telefon skal være tændt og forbundet til internettet for at få fuld udnyttelse af uret, så kan man fortsat modtage notifikationer og få adgang til indhold med en WiFi forbindelse hvis Bluetooth forbindelsen til telefonen ryger.

Så spørgsmålet er, om alle ure så understøtter WiFi, svaret er desværre nej.

Phandroid har haft fat på en række producenter og fået bekræftet at i hvert fald Moto 360 og Sony Smartwatch 3 vil understøtte WiFi. Desværre lader det til at LG og Asus kunder bliver ladt i stikken, LG G Watch og G Watch R vil ikke understøtte WiFi, ej heller vil Asus ZenWatch. Dog vil det kommende LG Watch Urbane understøtte WiFi.

Kilde: Phandroid