LG G2 – alt om den nye topmodel fra LG

OVERBLIK: Vi har samlet et overblik over præsentationen af LG G2, så du hurtigt og nemt kan få overblikket over den nye topmodel.

LG G2 – alt om den nye topmodel fra LG

LG inviterede omkring 700 udvalgte personer med til et stort event i New York. Scenen var egentlig sat fra starten – for LG havde selv meldt ud, at det drejede sig om deres nye topmodel LG G2.

 – LG: Vores nyt topmodel hedder G2

Inden offentliggørelsen af produktet var der også lækket pressefotos, man fristes også næsten til, at sige vanen tro – for det er snart mere reglen end undtagelsen, at @evleaks eksempelvis har lækket billeder, specifikationer m.v.

Det betød dog ikke, at præsentationen ikke var spændende – for det var den. LG G2 er bestemt et af de mest, hvis ikke det mest, spændende produkter i meget lang tid.

 – LG G2 – et nyt skridt for smartphones

Ligesom det også var tilfældet med LG Optimus G, så kommer G2 på markedet til en særdeles attraktiv pris – i Danmark kommer den til at koste omkring 3.499 kroner uden abonnement, og de store danske operatører synes produktet er interessant. Det er dog ikke kun de danske teleselskaber, som gerne vil have LG G2 på hylderne – den kommer nemlig hos 130 operatører rundt i verden.

 – Danske teleselskaber vil gerne sælge LG G2

LG er netop nu den tredje største smartphone producent og har en markedsandel på 5,2 procent, ifølge de nyeste tal fra Strategy Analytics. Men LG er klar til, at smøge ærmerne op og tage kampen op mod blandt andet Samsung. Se hvordan LG G2 klarer sig mod Galaxy S4 på specifikationerne.

 – LG G2 mod Samsung Galaxy S4

LG G2 kommer i to versioner – en med 16 GB intern hukommelse og en med 32 GB intern hukommelse, der er ikke mulighed for at udvide med microSD-kort, hvilket også er derfor vi i Danmark får den store udgave på hylderne.

 – LG G2 – sådan er specifikationerne

Til G2 kan man også købe et smart cover, der har et lille smart vindue, hvor nogle af de mest brugte funktioner kan betjenes ”igennem”.

 – LG Quickwindow cover tilbehør

Du kan i dette web-tv indslag også se nærmere på topmodellen fra LG, ligesom du kan se et lille galleri af telefonen her og vores egne ”stemnings-billeder” i galleriet her.

 
Deltag i afstemningen og sig hvad du synes om LG G2.
 – LG G2 – er den hot eller not?