LG i modvind for Android Wear app der kun understøtter Watch Urbane

LG har lavet en fin lille Watch applikation kaldet LG Call, men den understøtter kun det splinternye Watch Urbane.

LG i modvind for Android Wear app der kun understøtter Watch Urbane

LG lancerede for nylig en lille fiks applikation til Android Wear enheder kaldet LG Call. Det er en relativ simpel app som i bund og grund bare tillader, at igangsætte et opkald på telefonen, fra dit ur – samtidig med at man får adgang til seneste opkald og ens favorit kontaktpersoner.

Lanceringen af applikationen er blevet mødt med en ren kaskade af reviews på blot 1 stjerne, og har lige nu en samlet vurdering på blot 1,5 stjerner på Google Play, grunden til denne bølge af negative kommentarer er ganske enkelt, at LG har valgt kun at understøtte et eneste ur, nemlig deres eget LG Watch Urbane.

Læs også: LG Watch Urbane: ny video fremviser uret

En ting er at LG ikke ønsker at understøtte ure fra andre producenter, men kritikken hagler ind fra ejere af G Watch R og det originale G Watch som finder det ganske kritisabelt at de ikke kan bruge applikationen – specielt ejere af G Watch R føler sig snydt idet hardwaren er relativ ens.

I beskrivelsen af applikationen lægger LG op til at applikationen er understøttet på alle LG Android Wear enheder, de skriver at “LG Call for Android Wear is a companion app which works with LG Android Wear devices” – der er imidlertid ikke tale om en fejl lader det til, under denne beskrivelse står der ganske tydeligt at app’en kun er understøttet når telefonen er parret med LG Watch Urbane.

Læs også: LG Watch Urbane kan købes i Google Play store denne måned

Ekstra vand til møllen er brugere som har et G Watch R, oplever at LG Call er markeret som anbefalet når man browser efter apps, blot for at blive skuffede over at det alligevel ikke virker.

Kilde: Android Police