LG: Ingen planer om nye Windows Phones

Android platformen får LG’s fokus i fremtiden, der ikke har nogen umiddelbare planer, om flere Windows Phones.

LG: Ingen planer om nye Windows Phones

LG var med på Windows Phone bølgen fra starten, men tilbage i starten af marts måned skrev, at LG satte Windows Phones på standby, og dette blev endnu engang bekræftet under fremlæggelsen af regnskabet i forrige uge. Det skriver avisen Korea Herald.

LG har ingen umiddelbare planer om at lancere nye smartphones på Windows Phone platformen, de vil i stedet for fokusere på Android i fremtiden.

-”Det totale antal Windows Phones der sælges globalt er et tal, som ikke giver nogen fornuft,” siger en talsperson fra LG til avisen Korea Herald.

LG dropper dog ikke Windows Phone helt, men fortsætter med at udforske platformen. Men om det ender med flere nye Windows Phones er uvist. Entusiasmen er kølnet en del siden Windows Phone-lanceringen i 2010, da LG var en af Microsofts lanceringspartnere med LG Optimus 7.

LG har længe tabt penge, men er igen gået i plus i første kvartal i år, efter at have fokuseret på de mest lønsomme produkter i porteføljen, hvilket kan være en af årsagerne til at Windows Phone er forsvundet ud af sortimentet.