LG kommer med Windows Phone 7-mobil om en måned

Oplysninger om en WP7-model fra LG er lækket fra en amerikansk interesseorganisation.

LG kommer med Windows Phone 7-mobil om en måned

LG er på vej med en Windows Phone 7 mobil, der muligvis allerede kommer på markedet om en måneds tid.

Oplysningerne stammer fra Bluetooth SIG, der er en interesseorganisation for selskaber, der benytter sig af og udvikler Bluetooth-teknologien.

LG C900 med Windows Phone 7 er således dukket op på organisationens sider.

Telefonen bliver tilgængelig i Europa, og skulle blive lanceret den 28. september.

C900 har fuldt tastatur og kommer i tre forskellige udgaver.

Microsoft har dog tidligere sagt, at der først kommer modeller med Windows Phone 7 på markedet til oktober – derfor kan det være, datoen skal tages med et vist forbehold.