LG: Kontakt kundeservice ved Optimus 2X-fejl

LG opfordrer kunder som har problemer med Optimus 2X, til at kontakte LG's kundeservice.

LG: Kontakt kundeservice ved Optimus 2X-fejl

Som vi har beskrevet gennem et stykke tid, så oplever en række kunder med topmodellen LG Optimus 2X, at mobilen fra tid til anden går i sort skærm eller genstarter af sig selv.

En opdatering der blev udsendt for godt 14 dage siden, har ikke løst problemerne for alle kunderne. Der er stadig flere der oplever genstartsfejl på mobilen.

Mobilsiden.dk har nu fået LG ud af busken og spurgt, hvad man som kunde skal gøre, hvis der fortsat er problemer med deres højt profilerede smartphone efter opdateringen. Svaret er: “Kontakt vores kundeservice”.

Individuel vurdering

LG lover i deres svar ikke, at utilfredse kunder kan få deres penge tilbage for produktet. Om dette kan være tilfældet, afhænger af en individuel vurdering fra kunde til kunde.

– “Hvis man stadig oplever problemer med sin Optimus 2X efter den seneste opdatering (v10c), bør man kontakte kundeservice for at få den bedste rådgivning og guidance. På grund af smartphones komplexitet er det rigtig svært at give generelle råd og instruktioner, eftersom problemet kan vise sig lidt forskelligt fra bruger til bruger,” lyder det officielle svar fra LG til Mobilsiden.dk.

LG fortæller videre, at “Kunderservice vil kunne vurdere eventuelle problemer individuelt, og vil kunne instruere kunden og tage stilling til det videre forløb.

LGs kundeservice kan kontaktes på telefon 80 88 57 57.

Læs også:
Nu er opdateringen til 2X her endelig
Fortsætter genstarts-problemerne på Optimus 2X? 

Efterfølgende nyt om emnet

Siden vi bragte denne historie er der kommet nyt om sagen. mobilsiden gik videre med historien. 19/7/2011 kørte vi en sag med fokus på LG Optimus 3D – Verdens første 3D-mobil under lup (mobiltest)Klik her for at gå til artiklen.. Seneste højaktuelle stof om “Smartphone” finder du i denne spalte..