LG laver endnu en ur-telefon

LG har allerede en ur-telefon på markedet, som ikke er nogen sucess, men det forhindrer ikke mobil-giganten i at lancere endnu en af slagsen.

LG laver endnu en ur-telefon

LG har netop offentliggjort, at der i 2010 kommer flere ur-telefonener på markedet.

I formuleringen ligger der, at der kommer ikke bare én, men flere ur-telefoner fra LGs hånd. LG står allerede bag GD910 Watchphone, der langt fra er nogen sucess.

Den første ur-telefon, GD910 Watchphone, er som navnet forklarer en mobiltelefon formet som et ur. Den havde indbygget bluetooth, højtaler, understøtter quad-band GSM samt 3G/Turbo 3G og har en indbygget musikafspiller. Den har desuden tekst-til-tale funktion, som kan læse dine sms’er op for dig.

Der er endnu ingen detaljer om de fremtidige ur-telefoner, men man kan vente, at detaljerne vil blive præsenteret på den internationale CES i starten af næste år.