LG Optimus 2X – Android-topmodel med dualcore processor

LG's topmodel for 2011 er offentliggjort. Optimus 2X har dualcore-processor og er klar til Android 2.3. Her er detaljerne om det kommende smartphone-monster.

LG Optimus 2X – Android-topmodel med dualcore processor

LG har det seneste år været stort set fraværende på mobilmarkedet, og de modeller der kom, var langt fra gode nok, til at tiltrække sig opmærksomhed.

Men sådan skal det, ifølge LG, ikke gå i 2011.

LG har netop offentliggjort verdens første smartphone med en dual-core processor på 1 GHz.

Den nye processor, Tegra2 fra Nvidia, skulle sikre brugeren en smooth oplevelse på nettet, og LG lover, at der ikke bliver nogle “tænkepauser” når der køres mange applikationer i baggrunden.

LG Optimus 2X
LG Optimus 2X

Klar til næste Android-version

LG Optimus 2X er født med Android 2.2 Froyo, men vil kunne opgraderes til Android 2.3 Gingerbread. Brugerne får altså en top-opdateret smartphone.

Mobilen byder også på 8 megapixels kamera på bagsiden og et 1,3 megapixels kamera på forsiden.

Den kan afspille video i HD-opløsningen 1080p og Optimus 2X har HDMI-udgang, så der kan tilsluttes en ekstern skærm.

Hvis ikke den indbyggede hukommelse på 8 GB ikke er nok, kan den udvides med op til 32 GB via microSD-hukommelseskort.

Kamp mod Samsung Galaxy S

I nedenstående videoklip sammenlignes hastigheden i grafikinterfacet på LG Optimus 2X med Samsung Galaxy S, der ellers er kendt for at være ualmindelig hurtig til at håndtere avanceret grafik.

Som det ret tydeligt fremgår, er LG-modellen i stand til at beregne grafikken, væsentligt hurtigere end Galaxy S.

Kommer snart på markedet

LG Optimus 2X lader ikke vente længe på sig.

LG oplyser, at den bliver sat til salg i Korea i januar 2011. Efterfølgende vil Asien og det europæiske marked komme med.

Den forventede pris, er endnu ikke offentliggjort.

Herunder kan der ses tre små korte videoklips der viser mere af LG Optimus 2X frem.

LG Optimus 2X
Modelfoto fra LG fra lanceringen af LG Optimus 2X

Specifikationer på LG Optimus 2X

– 1 GHz Dual-core Processor (NVIDIA Tegra 2)
– 4 tommer WVGA skærm
– Intern hukommelse: 8GB
– Udvidelse via microSD til 32GB
– Batteri: 1,500 mAh
– Kamera: 8 megapixel bagside, 1.3 megapixel forside
– HDMI mirroring
– 1080p MPEG-4/H.264 afspilning og optagelse

Læs også: 
– Flere detaljer om LG Optmus 2x 

Video: HD-film afspillet via LG Optimus 2X

Video: HD-film via Optimus 2X

Video: Spil via HDMI-udgang på LG Optimus 2X