LG Optimus 2X får måske alligevel Android 4.0

LG er på verdensplan ikke enige om, hvorvidt Optimus 2X kan opdateres til Android 4.0 Ice Cream Sandwich eller ej.

LG Optimus 2X får måske alligevel Android 4.0

LG skrev i et svar på Facebook-siden Lifes Good, at LG Optimus 2X ikke bliver opdateret til Android 4.0 Ice Cream Sandwich.

Men det viser sig nu, at LG ikke er helt enige om, om Optimus 2X bliver opdateret eller ej. Nu skriver LG Mobile på Facebook, at der kommer Android 4.0 Ice Cream Sandwich til Optimus 2X. De er dog ikke klar til at melde noget ud om et tidspunkt endnu.

LGs svar i tråden på den anden Facebook-side er således blevet slettet.

Til Androidandme.com udtaler LG officielt, at man endnu ikke har taget en beslutning om, om Optimus 2X skal opdateres eller ej, men at man lige nu stadig tester Ice Cream Sandwich på Optimus 2X.

LGs danske mobilchef, Morten Aagaard, vil ikke kommentere på, om Optimus 2X får Android 4.0 eller ej. 

Ejerne af en LG Optimus 2X venter i Danmark p.t. stadig på Android 2.3 Gingerbread opdateringen.