LG Optimus L3 på det danske marked i næste uge

LG Optimus L3, er den første i LG’s nye L-serie, der præsenteres på det Danske marked. Den er på hylderne allerede i næste uge.

LG Optimus L3 på det danske marked i næste uge

LG har på Mobile World Congress præsenteret deres nye L-serie af smartphones. I den nye serie er designet kommet i fokus, frem for at være den hurtigste og med det nyeste styresystem.

Den mindste af telefonerne i L-serien er Optimus L3, som er en Android telefon udført i stilrent design. LG har tidligere brilleret med design i topklasse med LG Prada telefonen, der blev introduceret tidligere.

”Design har altid været en af de afgørende faktorer for forbrugerne, når de vælger mobiltelefon” siger Kristoffer Ejebro, produktspecialist hos LG Electronics.

”Når det kommer til smartphones, fokuseres der ofte på det tekniske, men med L-serien vender LG tilbage til sit oprindelige fokus på design”

Og det er da også på designet LG skal sælge Optimus L3. De tekniske specifikationer skiller sig nemlig ikke ud fra mængden med en 800 MHz processor, 3 MP kamera og Android 2.3 Gingerbread.

Optimus L3 efterfølges dog af L5 og L7, der begge kommer med Android 4.0 Ice Cream Sandwich.

LG Optimus L3 kommer på det danske marked i næste uge, til en vejledende pris på 999 kroner.

Læs mere:

LG Optimus L3 – specifikationer    

Mere til sagen

Der er udvikling i sagen. Siden vi bragte artiklen er der sket mere. mobilsiden fulgte op på historien. 29/2/2012 fulgte vi op med historien Priser til både Nokia og HTC ved Mobile World Congress – Læs fortsættelsen her. Se også seneste nyt om emnet her.