LG regnskab: Kæmpeoverskud trods krise i mobilforretning

LG øger overskuddet med 82 procent i årets tredje kvartalsregnskab - men mobilforretningen er fortsat i krise.

LG regnskab: Kæmpeoverskud trods krise i mobilforretning

Sydkoreanske LG’s seneste kvartalsregnskab er positiv læsning for selskabets investorer, med et overskud som stiger med 82 procent i forhold til samme periode forrige år. Alt imens, at visse dele af selskabet, navnlig mobilafdelingen, har røde tal på bundlinjen.

I det nyligt udgivne regnskab mønstrer LG et overskud på 516 mia. won, svarende til 2,87 mia. kroner, mens den samlede omsætning vokser med 15,2 procent til samlet set 15,23 bio. Won – eller knap 85 mia. kroner. Det skriver Androidauthority.com.

Det er dog selskabets afdelinger for TV og hjemmeelektronik der bærer væksten – for selskabets mobilafdeling må sætte penge til. Mobilforretningen måtte i regnskabsperiode afskrive et tab på i alt 200 mia. won, svarende til 1,11 mia. kroner.

Selskabet s mobiltelefoner som G6 og Q-serien sælger derfor ikke efter forventningerne, til trods for at selskabet sadlede om i foråret med et sats på high-end design med blandt andet mere aflange 18:9 displays i deres førende produkter.

LG’s nyeste flagskib, LG V30, står ikke umiddelbart til at rette op på de sløje salgstal med en begrænset tilgængelighed verdenen over. Mobilen er i skrivende stund kun til at opdrive i hjemlandet Sydkorea og i USA. I Europa er telefonen slet ikke udgivet endnu.

Læs også:  LG V30 er officiel: Spækket med features