LG Rolly: et usædvanlig smart Bluetooth keyboard
Bluetooth keyboards fås i alle tænkelige størrelser og med varierende intelligente foldeløsninger. I junglen af trådløse tastaturer, rager LG’s nyeste kreation ’Rolly’-keyboardet over feltet.
Ved at have et design hvor tasterækkerne kan rulles sammen, og hvor tastaterne er i stift plast, får du nemlig en løsning der nærmer sig tastekvaliteten fra et regulært tastatur – i et format der kan nemt kan pakkes væk.
Tastaturet rummer samtidig en dock-anordning hvor tablets på op til 10 tommer kan dockes, mens parringen, og genparringen, til tabletten foregår automatisk.
Læs også: Foldbart tastatur fra Microsoft – forbinder også til Android og iOS
Tastaturet rummer desuden smarte funktioner som dual support af enheder, hvor du ved et klik kan skifte mellem eksempelvis telefonen og tabletten, samt auto-sluk.
Prisen på tastaturet er ikke oplyst, men den vil debutere til september i det amerikanske marked, med en global udrulning efterfølgende.