LG-tablet med quad-core og aluminium til september?

Efter lanceringen af smartphone-flagskibet G2 retter LG angiveligt fokus mod tabletmarkedet. G Pad med quad-core og bagside i aluminium kan få debut om tre uger.

LG-tablet med quad-core og aluminium til september?

LG har lagt mange kræfter i at lancere den nye G2-smartphone, men der behøver ikke at gå længe, før vi hører nyt fra den sydkoreanske elektronikproducent.

En tablet, som går under navnet LG G Pad, skulle ifølge rygtemøllen være godt på vej, skriver PocketNow.com. Planerne er angiveligt så fremskredne, at en lancering er planlagt til IFA-messen i Berlin, som begynder den 6. september.

De rygtede specifikationer tæller 8,3″-skærm med en opløsning på 1920 × 1200 pixels, quad-core processor og 2GB RAM. Derudover bliver der hvisket om tyndt design og bagside i aluminium.

Læs også:
Telenor vil alligevel sælge LG G2

LG G2 – alt om den nye topmodel fra LG
LG G2 – kom tættere på den nye topmodel