LG teaser for nye produkter formentlig til MWC

På årets Mobile World Congress løfter LG formentlig sløret for nye smartphones – de teaser i hvert fald for noget er på vej.

LG teaser for nye produkter formentlig til MWC

Sidste år afholdt LG ikke nogen større produktpræsentation/event under Mobile World Congress, men de havde alligevel produkterne LG Optimus Vu, Optimus L3, Optimus L5 og Optimus L7 med i ærmet.

 – LG klar med ny Optimus L-serie

Det forventes også, at der er nye telefoner og måske endda tablets, som vil blive præsenteret under årets Mobile World Congress fra LG. Rygtet går på en F-serie er på vej.

 – Ny F-serie på vej fra LG

Disse forventninger gør LG Mobile også hvad de kan for at holde i live – senest ved at tease på deres Facebook side hvor de skriver:

  – ”Se hvilken uventet overraskelse LG har til dig denne gang” efterfulgt af et billede med teksten ”new series will be unveiled”.

Mobilsiden.dk er dækker som sædvanlig Mobile World Congress 2013, som finder sted i Barcelona fra den 25-28. februar – dog holder flere og flere producenter pressemøder i weekenden op til, hvor Mobilsiden.dk selvfølgelig er til stede.