M1 stadig nummer ét i prispjecen

Prispjecen "Hallo, hallo - ved du hvad det koster" udråber igen M1 som vinder.

M1 stadig nummer ét i prispjecen

I den netop offentliggjorte prispjece fra IT- og Telestyrelsen, der giver et øjebliksbillede af telefonudgifterne i Danmark, er M1 stadig nummer ét, skarpt efterfulgt af Happii Mobil. Styrkeforholdet er det samme, som da prispjecen udkom i august måned.

IT- og Telestyrelsen har inden for mobilområdet opstillet tre produktkategorier med tre forskellige forbrugsmønstre i hver. Ud af ni mulige førstepladser vinder M1 fire og Happii Mobil tre. Unotel og CBB Mobil deles om de resterende to pladser.

Årsagen til M1’s mange førstepladser er produktet “Gratis50”, som ved et lavt forbrug ikke har nogle omkostninger. Det belønner sig især i kategorien “Mobil som supplement til fastnet” hvor forbrugstyperne er angivet til hhv. 30, 90 og 210 minutter. Omkostninger er hhv. 0 kr (M1 Gratis50), 39 kr. (M1 Gratis50) og 120 kr. (Happii Mobil Maxi).

Tallene er hentet fra landets officielle database over mobilabonnementer, Teleguide.dk, som teleselskaberne er forpligtet til at indberette til.

Du kan se prispjecen her…

Læs også:
 – Priserne falder fortsat på mobiltelefoni